Skrevet af cand.mag og psykoterapeut Hanne Kirkegaard.

Ordene kommer fra en tidligere spiseforstyrret klient, som rammende fortæller, at en spiseforstyrrelse sjældent handler om mad, men om ord, der ikke kan udtrykkes eller vrede som undertrykkes.

I dag vil jeg berøre det faktum, at overspisere ofte tidligere har lidt af både bulimi/anoreksi eller udvikler ortoreksi.

Der er meget tit, at jeg møder klienter, der fortæller, at de tidligere har lidt af en anden spiseforstyrrelse end den nuværende.

Det forholder sig nemlig således, at de fleste, der lider af spiseforstyrrelsen overspisning, i perioder har prøvet at lide af en anden spiseforstyrrelse, fx anoreksi, bulimi eller ortoreksi.

Jeg har ikke kun viden og erfaring i at arbejde med spiseforstyrrede overspisere, men faktisk har jeg også stor viden og klinisk erfaring med at lave terapi for personer, der lider af de andre spiseforstyrrelser også.

Dybest set er det nemlig som regel de helt samme tematikker (mindreværd, grænseproblematikker og relationelle problemer, stress, angstproblematikker og depressive træk), der går igen.

Det er de samme udfordringer. De samme følelsesmæssige problematikker, der ofte gentager sig. Derfor er mine terapeutiske redskaber de samme uanset spiseforstyrrelsens navn.

At arbejde med spiseforstyrrede klienter kræver stor ekspertise både fagligt og menneskeligt, da kompleksiteten i det at lide af en spiseforstyrrelse har mange lag.

Lad mig videregive dig nogle af de erfaringer, jeg har indhentet fra klienter gennem tiden.

Overordnet for anorektikere er det rent praktiske, der sker, at personen bogstavelig talt lukker munden for mad.

Der sker mere og mere en afgrænsning af sig selv fra omverdenen, ofte en afvisning af sociale behov og en indre følelse af styrke jo mindre (vægttab) personen bliver rent fysisk. I virkeligheden dækker kontrollen og afvisning af maden som regel over nogle interpersonelle problemer og behov, som ikke føles opfyldt. Dette beskrives herunder.

Et eksempel: Case, tidligere anorektiker, 29 år:

”Min spiseforstyrrelse var i høj grad også en måde at sige nej på. I dag kan jeg se, at jeg konkluderede ”hvis det er det her, der er på menuen, takker jeg hellere nej”. Menuen var i denne sammenhæng, det liv, jeg havde udsigt til at leve. Den form for menneskelig kontakt og den måde at forvalte følelser på, jeg var blevet vist i mit liv, ønskede jeg ikke. At sulte i konkret forstand var ligeledes et udtryk for at sulte emotionelt. At lukke munden for menuen var også at lukke munden for den vrede, jeg har haft, men som jeg ikke turde mærke eller udtrykke”.

For personer, der lider af bulimi står valget mellem både alt OG intet.

Bulimikeren både spiser alt og skiller sig af med alt. Lider man af bulimi, er mønstret talrige overspisninger efterfulgt af provokerede opkastninger.

Som bulimiker opleves kvalme og lede ved handlingerne, men de føler sig tilskyndet og kontrolleret til at gøre det pga. stor selvlede af overspisningerne. Ofte benytter en bulimiker sig også af afføringsmidler.

Der kan forekomme vægtsvingninger på 5-15 kg over længere perioder, men som oftest er personen normalvægtig.

Bulimien er igen et redskab til at dæmpe følelsesmæssige problemer – uforløste konflikter fx i sin familie, hvilket beskrives her hos en klient:

Case, tidligere anorektiker/bulimiker, 32 år: ”Bulimien blev min måde at overleve på, katalysere alle de følelser og ord, som forblev uforløste i en familie, hvor følelser ikke var tilladte. Hvor spisetiderne for det meste var en scene, hvor mine forældre kunne udkæmpe deres magtkampe, og hvor følelser tit blev kanaliseret ud i mad. Hvor det, man spiste, eller ikke spiste, blev til helt andre ting, om tilgivelse, vrede, accept, provokation, osv.”

Ortoreksi er den nyeste 4. spiseforstyrrelse. Ortoreksi forveksles ofte med anoreksi – men er i virkeligheden meget forskellige.

Ortoreksi handler om at være SUND ikke tynd.

Personer med ortoreksi kan være meget svære at få i behandling!

De føler ofte, at det er et godt og rigtigt projekt, de har gang i.

Som ved anoreksi, bulimi og overspisning er maden en så stor besættelse, at det hindrer personen i at føre et normalt liv. Men hvor anorektikeren og bulimikeren er fokuseret på mængden af mad, er ortorektikeren fokuseret på madens kvalitet.

Ortorektikeren begynder at danne sig sit eget billede af, hvad der er sundt og laver sine egne diæter, regler og ritualer. Måske udvælges maden efter farve, type af råvarer eller bestemte kostråd.

Personen er så optaget af at spise sundt og rigtigt, at der medbringes egen mad i sociale sammenhænge, når hun skal ud, og i sidste ende ofte isolerer sig selv mere og mere socialt.

Typiske symptomer ved ortoreksi, som også går igen ved anoreksi, bulimi:

  • Kontrol
  • Social isolation
  • Perfektionisme

Som erfaren behandler har jeg ofte mødt personer, der har udviklet ortoreksi, efter en årrække med bulimi eller anoreksi. Ligeledes har jeg tidligere haft professionelle sportsudøvere i behandling for ortoreksi.

Ortoreksi i kombi med megareksi (overdreven træning) kan over tid tage overhånd og blive mere og mere ekstrem, navnlig hvis en person er underlagt en streng kost- og træningsplan, hvor der er en slutdato, hvor personen skal præstere sit yderste.

Det gennemgående træk ved alle spiseforstyrrelser; anoreksi, bulimi, ortoreksi og overspisning: Spiseforstyrrelsen er altid sprog for følelser.

Kroppen taler, fordi talesproget ikke slår til.

På spørgsmålet: ”Hvad føler du? er svaret ofte: ”Det ved jeg ikke” – og det gør personen vitterligt ikke! da personen har alt for dårlig kontakt til sig selv.

Selv om et menneske kan være velformuleret på andre punkter, har han/hun ikke fået sat navn på følelserne.

Behandling er at få sat ord på sine følelser.

En spiseforstyrret har brug for at lære et sprog, personen aldrig før har lært, – eller måske at genlære ord for fortrængte følelser og reaktioner.

De fleste af de citater, jeg har, kommer netop også fra mennesker, der er langt i behandlingen eller har været raske i adskillige år. Før har de ikke kunnet formulere sig sammenhængende om hvad, der var på spil.

Ønsker du opstart af et terapiforløb? Har du kredset om den varme grød længe?

Ofte kan en spiseforstyrret tage lang tid om at få taget det første skridt, fordi det er meget sårbart og angstprovokerende at åbne op.

Jeg håber, at hvis det er dig, der sidder lige nu og læser dette: Dig som lider af en spiseforstyrrelse – der er fanget i en umenneskelig alenehed.

Jeg vil blot fortælle dig, at en alvorlig spiseforstyrrelse ikke kan håndteres / helbredes på egen hånd – det er min uforbeholdne og gentagende erfaring.

Kontakt mig, hvis du ønsker at høre mere om, hvordan et forløb kan tilrettelægges, og hvordan jeg terapeutisk arbejder. Mail: hej@hannekirkegaard.dk eller ring 29821911.

KH Hanne Kirkegaard/www.hannekirkegaard.dk

Min spiseforstyrrelse var i høj grad en måde at sige nej på
Tagged on:                     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *