”Et forløb hos Hanne er ikke nogen mirakelkur, og man skal selv gøre arbejdet for at blive rask, men hun står klar på sidelinjen til at guide og støtte én, det bedste hun kan. Du behøver ikke kun at have overspisninger for at kontakte Hanne, da hendes fremgangsmåde og teknikker kan bruges på alle former for spiseforstyrrelser”, Julie 20 år.

Sådan fortæller Julie blandt andet efter at have været i terapi hos mig gennem12 gange i en periode på godt og vel 4-5 måneder.

Jeg har interviewet Julie om sit udbytte af forløbet hos mig. Jeg gør det for at understrege, at mit forløb med Julie viser dig, hvordan mit terapeutiske arbejde egner sig til alle former for spiseforstyrrelser, da det ofte er de samme følelsesmæssige udfordringer, der gentager sig ved klienterne – uanset hvad spiseforstyrrelse det handler om, eller om det er en kombination af flere spiseforstyrrelser.

Julie, som det skal handle en del om i dag, havde fået konstateret atypisk anoreksi i starten af 2014 og havde kæmpet med en spiseforstyrrelse i lidt over 3 år, da hun henvendte sig til mig. Hun kæmpede både med undervægt og et enorm behov at være sund, samtidig med at hun oplevede mange overspisninger.

I Julies tilfælde var der altså tale om en vekslen mellem træk fra 3 spiseforstyrrelser: Anoreksi, ortoreksi og overspisning.

 

Jeg har spurgt hende om følgende (læs sort tekst – mine spørgsmål):

Hvad var årsagen til for, at du valgte Hannes terapi forløb?

Jeg vandt en prøvetime hos Hanne, hvor jeg fandt ud af at vi havde en god kemi. Jeg havde tidligere været i behandling via det offentlige, hvor jeg følte, at jeg ikke fik noget ud af det, derfor valgte jeg at betale for et forløb selv.

 

Hvordan har forløbet været? Levede indhold op til dine forventninger? Og hvorfor? Er der noget der ikke gjorde, så skriv meget gerne hvad, du ønskede mere af eller anderledes?? Forløbet har været hårdt, men lærerigt. Hos Hanne lærer du at forstå dine følelser, og alt handler ikke bare om mad og vægt, som var det jeg oplevede i min tidligere behandling. Sammen med Hanne lærer man at forstå, hvorfor man bruger mad til at skærme sig mod sine egne følelser, og hun giver en redskaber til at få mærket efter og lytte til sin krop igen.

 

Hvad er resultatet nu? Hvor er du landet med dine problematikker i dag? Jeg har fået en meget større forståelse, hvorfor jeg bruger maden, som jeg gør, og derved kan jeg nemmere arbejde med mine problemer. Jeg tænker og bruger stadig enorm meget energi på mad, men med nogle af redskaberne fra Hanne er jeg så småt begyndt at øve mig i håndtere min følelser.

 

 Vil du anbefale andre at opstarte i terapiforløb ved Hanne, og i givet fald hvorfor?

Jeg vil helt klart anbefale Hanne, da hun er super sød og behagelig at snakke med samtidig med, at hun har styr på sin viden. Et forløb hos Hanne er ikke nogen mirakelkur, og man skal selv gøre arbejdet for at blive rask, men hun står klar på sidelinjen til at guide og støtte én, det bedste hun kan. Du behøver ikke kun at have overspisninger for at kontakte Hanne, da hendes fremgangsmåde og teknikker kan bruges på alle former for spiseforstyrrelser.

 

Det var ordene fra Julie, som med deling af sine oplevelser fra terapiforløb i den grad er et godt eksempel på, at spiseforstyrrelser ikke handler om mad som sådan. I mit forløb med Julie havde jeg aldrig fokus på mad, vægt og udseende.

 

Jeg arbejdede med at styrke Julies evne til at stå ved egne grænser, mærke og udtrykke behov, føle og leve sine følelsesmæsige behov og mærke sin krop og turde mærke et bredt spektrum af forskelligartede følelser I sin krop.

 

Derudover arbejdede jeg meget med at få integreret en kognitiv forståelse af de psykodynamiske, relationelle og eksistentielle lag, som i sin tid havde ført til udvikling af spiseforstyrrelsen i Julie.

 

Noget af det, som mange spørger mig om er;

Hvorfor udvikler en person en spiseforstyrrelse”?

 

Der findes ingen helt enkle svar på, hvorfor nogle mennesker udvikler en spiseforstyrrelse. Det er et samspil mellem psykologiske, sociale og arvemæssige faktorer.

 

Jeg mener dog at kunne sige bredt, ud fra min erfaring med terapi med spiseforstyrrede, at spiseforstyrrelsen altid er udtryk for dybereliggende, følelsesmæssige problemer.

 

Lad mig udfra min terapeutiske erfaring give dig et bud på, hvorfor en spiseforstyrrelse opstår.

 

En spiseforstyrrelse kan opfattes som en slags overlevelsesstrategi, der går ud på at dulme eller flygte fra følelser, som er svære at rumme.

 

Der er bred enighed om i behandler kredse, at spiseforstyrrelser kan opfattes som forsøg på at håndtere uacceptable eller uhåndterlige følelser.

 

Ubehagelige såvel som behagelige følelser kan mildnes, rummes eller endda udryddes gennem sult, overspisning og opkastning.

 

Der er mange følelser, der kan være svære at rumme – eksempelvis følelser i forbindelse med omsorgssvigt, dårlig kontakt til forældre, angst for afvisning, sorg, vrede over grænseovertrædelse, ensomhed – og endda følelser som glæde og succes.

 

Når følelser kan være svære at rumme, så skyldes det ofte, at man ikke har lært, hvordan man håndterer og rummer følelser – men i stedet har lært fra andre, at man hellere skal benægte dem.

 

Således vil der ofte være en tendens til, at en spiseforstyrredes forældre heller ikke har nemt ved at rumme de følelser, der er tale om.

 

Følelser er ikke noget den spiseforstyrrede har lært at tale om. Måske har den spiseforstyrret skullet passe på sin mors skrøbelige sind/psykisk sygdom og følt sig svigtet af en fraværende far, der havde travlt med sig selv/sit arbejde.

 

De følelser, der er svære at rumme, handler ofte om tilknytning til andre mennesker (herunder primært de tidlige omsorgspersoner – mor/far). Fra undersøgelser og fra min erfaring fra egen praksis ser jeg stor sammenhæng mellem pigers udvikling af spiseforstyrrelse, når/hvis deres relation til moren har været/er problematisk og sårbar.

 

En spiseforstyrrelse kan ses som et forsøg på at håndtere bestemte tunge følelser og besværlige behov, hvilket er en dårlig strategi, som bestemt har flere ulemper end fordele.

 

Men på et tidspunkt var udvikling af spiseforstyrrelsen måske den eneste mulige “løsning” på at håndtere følelesmæssige svære ting I personens liv.

 

Ved en behandler/psykoterapeuts hjælp kan man dog skabe en ny løsning i ens fremtid.

 

Hvis man laver terapi i forbindelse med spiseforstyrrelser ud fra denne forståelse, så handler terapien helt centralt om at skabe kontakt til personens følelser og behov.

 

Det er meget vigtigt, at jeg som psykoeterapeut skaber tryghed og

en stemning, der er tryg nok til, at den spiseforstyrrede tør risikere nye undersøgelse af sine følelser og behov.

 

Den spiseforstyrrede vil ofte opleve, at vedkommende mister en del kontrol over sit liv, når personen mærker sine følelser for første gang – hvilket også er meget naturligt, da personen ikke tidligere har øvet sig i at håndtere disse følelser på en god måde.

 

Sammen med med mig i forløbet handler det om at integrere og undersøge nye og alternative måder at forvalte sine følelser og behov på, som skaber grundlag for en meget mere holdbar og positiv måde at leve sit liv på.

 

I mit forløb med Julie blev et startskud til, at Julie langsomt lærte og fremover skal øve sig i at turde mærke og forstå de følelser, som hun tidligere sultede væk, overspiste på eller som afledning lod tankerne være optaget af ekstrem sundhed.

 

Genkender du dig selv i noget af det jeg har berørt i dag? Eller i Julies historie?

Du er altid velkommen til at kontakte mig vedr. dine spørgsmål på hej@hannekirkegaard.dk eller kig ind på hannekirekgaard.dk

Få hjælp til alle typer af spiseforstyrrelser i terapi /blogindlæg af Hanne Kirkegaard
Tagged on:                         

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *