Det er blevet tid til årets første fredagsindlæg efter en pause henover julen og i eksamensperioden her i januar (for mit vedkommende i hvert fald). Jeg håber selvfølgelig, at alle er kommet godt ind i det nye år!

Om et par uger begynder jeg et nyt kursus omhandlende mave-tarm og lever. Det glæder jeg mig til og jeg håber og tror, at det kommer til at kunne præge nogle af de kommende fredagsindlæg.

I dag skal det dog handle om kalium og hvorfor det ikke er for sjov, at lægerne ser på det med meget alvorlige øjne.

 

For spiseforstyrrede patienter (i særdeleshed dem med et overforbrug af afførende/vanddrivende/med tendens til opkastning), er kaliummangel, hypokaliæmi, ikke ualmndeligt. Ofte er det også grund til indlæggelse.

Det virker i de flestes øjne helt latterligt, at værdier på 0,5 mmol under normalen kan være grund til indlæggelse – det er for søren jo bare et næringssalt. Men det er desværre med rigtig god grund, at kaliummangel bliver taget så alvorligt, som det gør. Kort sagt kan ubalance ”kortslutte” vore celler.

Kroppens elektriske impulser (nervesignaler) er nemlig i højeste grad afhængige af næringssaltene natrium, calcium og kalium, der på ionform er årsagen til, at vores hjerte slår og alle impulser når fra ende til anden. Kalium findes i højeste koncentration intracellulært, dvs. inde i vores celler. Når et nervesignal løber, strømmer kalium ud og natrium und i cellen, hvilket forskyder den elektrokemiske gradient (spændingsforskellen over cellens membran) og får cellen til at depolarisere.

Allerede her lyder det muligvis en smule langhåret og ligegyldigt og selve processen er i virkeligheden langt mere omfattende og detaljeret. Pointen i det er, at der ved kaliummangel kan gøre, at der skal mere til at generere et nervesignal. Dette kan bl.a. påvirke hjerterytmen, give elektrolytforstyrrelser, der påvirker vores tarme (hint: øv for stofskiftet + forstoppelse), give muskelsvaghed og muskelkramper og i sidste ende kan mangel medføre hjertestop (såvel som for højt kalium).

Under normale omstændigheder er vores kroppe fantastiske til at regulere balancen i nærringssalte, men unormal/spiseforstyrret adfærd gør det svært.

Det er en livstruende situation og det er ikke for sjov, at lægerne tager det så hamrende seriøst.

 

//Laura Bogut

Hvorfor tage kalium seriøst? af Laura Bogut

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *