I LFS er der forskellige typer af medlemskaber. Læs om dem herunder og meld dig ind her. Husk at tjekke spam, hvis du undrer dig over, at du ikke får svar fra os 🙂

Medlemskabstyper:

Personligt medlemskab
Familiemedlemskab
Støttemedlemskab
Sponsor

Personligt medlemskab: du ønsker at bruge hjemmesiden samt deltage aktivt i LFS. Du får login, så du har adgang til alt på hjemmesiden (blogs, artikler, værktøjskassen, pårørende-delen, behandleroversigt, sparring med fagpersoner, behandlere og andre spiseforstyrrede/tidligere spiseforstyrrede og meget mere). Desuden kan du blive en del af diverse udvalg og på den måde være med til at påvirke LFS. Du bliver lyttet til og er en del af os. Du kommer med i et netværk af andre spiseforstyrrede, tidligere spiseforstyrrede, pårørende, fagpersoner og behandlere. Derudover får du:

– gratis adgang til LFS-foredrag rundt i hele landet.

– workshops, events, undervisning og andre særlige arrangementer afholdt af LFS vil du kunne deltage i til rabatpris.

– der kommer snart en shop her i LFS, hvor du kan købe bøger, andet materiale om spiseforstyrrelser, tøj, terapitimer, spaophold og andet selvforkælelse, onlineforløb og meget mere. Her får du rabat.

– adgang til forskellige lukkede grupper, du kan blive en del af. Kun deltagere i gruppen kan se indholdet.

– medlemsblad.

– der arbejdes på yderligere medlemsfordele.

Medlemskabsbetaling kan ske enten ved at betale 200 kr. fire gange om året (du binder dig for 1 år ad gangen), eller ved at betale 600 kr. på én gang, og så udløber medlemskabet efter 1 år.

Familiemedlemskab: I kan være op til fem personer i en familie, der får login til hjemmesiden. I får nøjagtig de samme fordele som ved “personligt medlemskab”. Læs venligst under “personligt medlemskab”.
Medlemskabsbetaling: det koster 1.000 kr. for en familie på op til fem personer. Det betales på én gang, og medlemskabet udløber efter 1 år.

Støttemedlemskab: det skal du vælge, hvis du ønsker at støtte vores arbejde økonomisk men ikke ønsker at være en del af hjemmesiden, deltage aktivt osv. Altså rene støttekroner. Du får ikke login til hjemmesiden. Men du får:

– medlemsblad.

– rabatpris ved deltagelse i workshops, events, undervisning, foredrag og andre særlige arrangementer afholdt af LFS.

– der kommer snart en shop her i LFS, hvor du kan købe bøger, andet materiale om spiseforstyrrelser, tøj, terapitimer, spaophold og andet selvforkælelse, onlineforløb og meget mere. Her får du rabat.

Medlemsbetaling: du kan støtte med 60 kr., 100 kr., 200 kr. eller andet valgfrit større beløb hver tredje måned. Det trækkes altså automatisk hver tredje måned. Udløber efter 1 år.
Eller du kan støtte med 200 kr., 400 kr., 600 kr. eller andet valgfrit større beløb betalt som en engangsbetaling. Støtten gælder så 1 år (først derefter spørger vi dig, om du vil støtte på ny).

Sponsor: du kan sponsorere os med alt fra 200 kr. til 15.000 kr. pr. år. Ønskes der at sponsorere med et endnu større beløb, er det også muligt. Kontakt da Mille på mea@dlfs.dk. Vi lægger vægt på, at der er en sammenhæng mellem sponsorens/virksomhedens og foreningens vedtægter. Sponsorater over 2.500  kr. har mulighed for at få deres logo vist på hjemmesiden.