Præsentation af Mette
Hej med dig og velkommen til!
Jeg er med i behandlerteamet her i LFS, fordi jeg kender alt til, hvor forfærdeligt det er, når tankerne om mad styrer ens liv, og derfor vil jeg gerne hjælpe dig med at lære at håndtere de udfordringer, du står med, så du kan få et mere naturligt og afslappet forhold til mad og skabe et liv, hvor du (igen) trives.
I de fem-seks år, hvor jeg selv led af tvangsoverspisning, troede jeg langt hen ad vejen, at jeg skulle have styr på det der med maden. For jeg svingede mellem perioder, hvor jeg havde kæmpe ædeorgier og perioder, hvor jeg kontrollerede mig selv ned i vægt igen, så det, jeg fik øje på var jo, at jeg havde et problem med mad. Og det er det, der typisk sker, når der er en, der har en spiseforstyrrelse.
Vi får øje på SYMPTOMERNE, nemlig maden, spisemønsteret og/eller vægten. Og så tænker vi, at det er der, der skal sættes ind. Hvis det er en, der overspiser, som det var tilfældet med mig, så må løsningen jo være en slankekur, en kostplan eller andet, der hjælper personen med at spise noget mindre.
Det var en af de medvirkende årsager til, at jeg søgte ind på uddannelsen til diætist – så måtte jeg da få styr på de der overspisninger. Men nej, de blev kun værre og værre, mens jeg læste Ernæring & Sundhed. For det, jeg endnu ikke havde forstået, og som mange mennesker bruger lang tid på at forstå i starten af deres behandling, er at en spiseforstyrrelse ikke handler særlig meget om mad og vægt, og at man derfor ikke har brug for mere viden om mad og sundhed. Maden og den måde, vi spiser på, er blot et SYMPTOM.
Hvis du gerne vil arbejde med dine overspisninger (eller hvilke spisemønstre du nu har), så nytter det ikke at fokusere for ensidigt på SYMPTOMET, nemlig overspisningerne. Nej, så skal du dykke ned under overfladen og finde frem til ÅRSAGERNE til, at du spiser, som du gør. For der er en grund til det.
Mange gange handler det om, at vi ikke har lært at mærke og acceptere vores følelser, særligt de ubehagelige følelser, som f.eks. sorg og vrede, og derfor spiser vi, når vi kommer i kontakt med disse følelser, som en måde at “lægge låg på”. Det kan også handle om, at vi ikke er så gode til at få sat grænser, og derfor spiser vi, når nogen (eller vi selv) overskrider vores grænser. Eller vi spiser for at stresse ned. Eller… Der er et hav af “gode” grunde til, at vi overspiser, og hvis vi lærer at få øje på alle disse underliggende årsager til vores spisemønstre, bliver det lettere med tiden at håndtere det på en anden måde end ved at forsøge at “spise os væk fra det”.
Som du nok kan fornemme i det, jeg skriver, er det primært overspisning, jeg arbejder med, men der kommer også en del mennesker med bulimi til mig, da mekanismerne langt hen ad vejen er de samme her som ved tvangsoverspisning. Men også dig, der sidder med en anden type spiseforstyrrelse end dem, jeg nævner her, eller med selvskade, er velkommen til at skrive til mig, for i min optik handler det ikke så meget om, hvilken ADFÆRD du har, eller hvordan din selvskade/spsieforstyrrelse kommer til udtryk. Det er som sagt kun et SYMPTOM. I virkeligheden er det, der er vigtigt, at vi sammen dykker ned under overfladen og finder ud af, hvad det er, der får dig til at handle på denne måde.
Jeg har nu, udover min uddannelse til diætist, også uddannet mig til psykoterapeut, eftersom jeg fandt ud af, hvor vigtigt de psykologiske mekanismer er, når det kommer til vores spiseadfærd, og jeg kombinerer nu denne psykoterapeutiske baggrund med min diætistviden og mine egne erfaringer med en spiseforstyrrelse i mit arbejde med at hjælpe andre videre. Jeg har desuden skrevet bogen “En fri fugl” om min egen vej ud af spiseforstyrrelsen og digtsamlingen “Der er lys i mørket”.
Se mere på www.mettefuglsang.dk
